Medlemskab
Anmodning om medlemskab skal sendes til sekretariatet - m.frendrup@rn.dk - med oplysninger om uddannelse, arbejdsadresse og/eller privatadresse. 
Ønske om udmeldelse sendes ligeledes til ovenstående sekretær.

Enhver med en sundhedsfaglig uddannelse, som i sit daglige arbejde har ansvar for underernærede/fejlernærede patienter og/eller er involveret i uddannelsen af sundhedsfagligt personale, og/eller er involveret i forskning inden for selskabets formål, kan blive medlem af selskabet.

10 gode grunde til at være medlem af DSKE:

  1. Nyhedsbrev med sidste nyt om ernæring fra ind- og udland - fire gange årligt.
  2. Gratis årlig efteruddannelsesdag, mono- og tværfaglig, på højt niveau. Primært målrettet plejepersonale og diætister. Afholdes skiftevis i Jylland og på Sjælland.
  3. Gratis deltagelse i initiativmøder med foredragsholdere fra ind- og udlandet. Afholdes skiftevis i Jylland og på Sjælland. Her kan du tage dine kollegaer og venner, som ikke er medlemmer med. Der er ingen tilmelding, bare mød op. 
  4. Mulighed for blokmedlemsskab af ESPEN (70 Euro imod ellers 100 Euro).
  5. Reminder-mail hver gang der er nyheder på hjemmesiden, opslag om kongresser, møder, foredragsmateriale og andet interessant.
  6. Mulighed for at møde andre, der har interesse i ernæring både mono- og tværfagligt. Deltage i arbejdsgrupper om ernærings- og metabolismeorienterede emner.
  7. Mulighed for via selskabet at få indflydelse på aktuelle politiske tiltag vedrørende ernæring, herunder påvirkning via Sundhedsstyrelsen, IKAS m.v.
  8. Tværfagligt forskningsforum. Møde de andre forskere og få mulighed for at søge et årligt legat på kr. 25.000 til forskning/ kursus/uddannelse.
  9. Indflydelse på emner til initiativmøderne - mail til bestyrelsen, hvis du har et ønske eller en ide til et møde. Måske har du lyst til at selv at være med til at arrangere et initiativmøde i dit nærområde.
  10. Deltagelse i netværk i Danmark og Skandinavien med mulighed for samarbejde om nye forskningsprojekter samt for at trække på selskabets ressourcer til rådgivning og dialog om igangværende projekter.

Kontingent er 250 kr. årligt. Udover kontingentet opkræver Dansk Medicinsk Selskab et gebyr på 50 kr. for ikke-læger og 150 kr. for læger for at administrere vore kontingenter. Det sker også i alle andre videnskabelige selskaber.
Betalingen kan ske enten via bankoverførsel eller giro. Der kan IKKE betales via EAN. 

 

Medlemskab af ESPEN: Klik her